

Er du grafiker, web-designer eller har du bare erfaring med Adobes programmer? Så udvid din horisont og deltag på dette kursus, hvor du lærer at udvikle Apps såsom et produktkatalog med billeder og tekst, en informationsbrochure og et mini-website lagt ind i en App, og hvordan du får dem på App Store – ingen programmeringserfaring er nødvendig her! Softworld har sammen med et team af Apple-specialister fra England udviklet et kursus-koncept, hvor vi har gjort det grove arbejde og skrevet koderne. Dem lærer vi dig at kombinere, så du kan producere simple Apps. Softworld har udviklet et praktisk kodebibliotek indeholdende 30 anvendelige koder, der udleveres til dig på kurset. Dette forarbejde sparer dig for titusindvis af kroner i tid og udvikling. Det er helt unikt – at du kan komme så langt efter bare 3 dages kursus.
Forudsætning: Et grundlæggende kendskab til et eller flere Adobe programmer er en fordel, men ingen forudsætning. Du behøver ikke kunne noget som helst kode for at deltage. Kurset holdes kun på Mac, hvorfor det er en forudsætning, at du kan åbne og lukke filer, arkivere filer, udskrive filer og har et basalt kendskab til Mac platformen. Ring endelig til os på telefon 7020 8055, hvis du har spørgsmål.
Vigtigt: Kurset foregår på engelsk. Instruktøren taler engelsk. Det udleverede dokumentationsmateriale fra Apple er på engelsk, ligesom det udleverede øvelsesmateriale er på engelsk.
Kurset er meget praktisk. Der lægges stor vægt på, at du selv skal udføre opgaver. Kurset holdes kun på Apple platformen, idet softwaren kun kan installeres på en Mac.
Vi skaber overblik, og du får kendskab til, hvad der kræves for at udvikle en App. Få en hurtig guidet tur igennem de forskellige værktøjer til udvikling af Apps. Det hele er samlet i en overskuelig softwarepakke fra Apple, og du lærer, hvordan du bruger de forskellige værktøjer i softwarepakken.
Du lærer at bruge simple web-design teknikker til at forsyne din App med tekst, video, billeder og andet indhold. Photoshop, PDF-filer, InDesign-dokumenter, websider – vi plukker billeder, video og tekst fra forskellige eksisterende publikationer, som vi gør brugbar til din App. Dette giver dig idéer til, hvordan din virksomheds grafiske linje eller produkt gengives bedst på App'en.
Brug gerne InDesign og Photoshop, eller et andet program du kender, til at udarbejde layout og storyboard.
Du lærer at indsætte knapper, styre forskellige visnings-stadier og få tips til at gøre din App brugervenlig. Du lærer også, hvordan du tilpasser udseendet af din App ved f.eks. at justere farver, fonte og andre visuelle parametre. De Apps, du lærer at bygge på kurset, er baseret på standardkoder, men du er i stand til at gøre dem unikke, hvis du rent grafisk og visuelt har bestående egenskaber.
Vi afslutter udviklingen af din App, og du lærer metoderne til at få den til at fungere på en iPhone. På dette kursus gennemgår du hele processen, installation, opbygning, test, distribution.
Klik på den ønskede dato nedenunder for at booke kurset online