
Arbejder du med InDesign, og vil du være med i front, er dét at kunne skabe grafisk indhold til en tablet såsom iPad eller lignende et must. På kurset gennemgår vi, hvordan du kan tage indholdet i et eksisterende dokument og ud fra dét genopbygge din egen publikation optimeret til tablets fra Apple, HP eller andre. Desuden gennemgår vi det store udvalg af smarte effekter, visuelle virkninger, zoom funktioner og lækre interaktive handlinger, som du efterfølgende kan lægge på dit layout i InDesign. På kursets sidste dag kan du se din publikation på en iPad.
Forudsætning: Bemærk at undervisningen foregår på InDesign CS 5.5. Størstedelen af kursets funktioner findes ikke i CS 5 eller tidligere funktioner. Softworld anbefaler, at du har deltaget på InDesign Grund og evt. også InDesign Udvidet, men det er dog ikke et krav. Ring endelig til os på telefon 7020 8055, hvis du er i tvivl.
Det kræver øvelse og tid at fremstille iPad publikationer, der virker ordentligt. Der er flere parametre, der spiller ind. Vi lærer dig alt, hvad der er værd at vide om formatet, og alle de praktiske ting du skal overveje før udgivelser, eller før du udgiver noget til disse platforme.
Du lærer, hvordan du bygger en publikation op fra bunden i InDesign, og vi gennemgår alle de nødvendige forhold, der skal være på plads, inden du går i gang.
Vi giver dig en grundig rundtur i et utal af lækre visuelle funktioner. Du lærer at definere knapfunktioner, danne billedgallerier og integrere webindhold. Vi ser på, hvordan din publikation kan gøres vendbar, så den justerer sig alt efter, om du holder iPad'en horisontalt eller vertikalt, og du lærer avanceret interaktivitet, panorama og zoomfunktioner. Alt disse lækre funktioner kan du simpelthen ikke leve uden, når du skal lave dine publikationer.
Vi ser på, hvordan du kan konvertere et eksisterende materiale, der er klargjort til tryk, så det kan blive brugbart til din iPad- eller anden tablet.
Vi gennemgår, hvordan du kan definere links til eksternt og internt indhold. Du lærer også, hvordan du opretter sidehoved og sidefod, samt hvordan du opnår brugervenlig navigation, som er utrolig vigtig for brugerne af din publikation.
Vi indsætter video direkte i din publikation samtidig med, at du også lærer at placere 3D indhold i dit projekt.
Vi tester dit indhold på en iPad, så du i løbet af kurset kan se, hvordan din publikation ser ud. Du får på den måde et bedre indblik i, hvordan din udgivelse fungerer visuelt og navigationsmæssigt, som begge er relevante punkter for en så optimal publikation som muligt. Softworld stiller iPads til rådighed på kurset.
Få viden om udbydere på markedet, der tilbyder løsninger indenfor distribution af din iPad publikation. På selve kurset producerer du en køreklar publikation, som du kan afprøve på en iPad igennem Acrobat.com.
Bemærk: For at kunne distribuere publikationen som en App på App Store kræves der en aftale med en leverandør. Der er mange leverandører og distributionsløsninger. Det er ikke en del af kurset, at generere din publikation som en App, og vi anbefaler ikke bestemte udbydere, men du vil få et aktuelt overblik over mulige leverandører, og hvordan distributionen foregår.
Klik på den ønskede dato nedenunder for at booke kurset online