

Dette kursus er for Photoshop feinschmeckere og kreative billede-folk, der sætter lækkerier og unika billeder i højsædet. Photoshops unikke og brugervenlige 3D funktion kan hjælpe dig med at forbedre dine billedmanipulationer, skabe lækre lysrefleksioner og sammenfletning af flere billeder ved hjælp af simple 3D funktioner. Det er overkommelige og brugervenlige funktioner, der er lige til at gå til, også selvom du aldrig før har arbejdet med 3D. På kurset får du massevis af virkemidler, som vil få dine billeder til at fremstå professionelle og vækker opsigt og skaber fokus i dine reklamer og salgsmateriale. Kan du overhovedet leve uden?
Forudsætninger: Softworld anbefaler, at du har deltaget på et Photoshop Grund og Photoshop Udvidet, inden du tilmelder dig Photoshop 3D, som kræver, at du kender en del til programmet. Vigtigt: Der undervises kun i Photoshop CS5 Extended, da der kun er mulighed for Photoshops 3D funktioner i denne udvidet version.
Det er vigtigt at komme godt fra start, når du skal arbejde med 3D. Du undgår spildtid og dobbeltarbejde i dine arbejdsrutiner. Derfor lærer du at opbygge en fleksibel arbejdsgang, der nemt gør dig i stand til at levere flere kreative variationer af samme billede. Vi gennemgår praktisk viden, som hvilke filformater der understøttes, når du skal arbejde med 3D objekter bl.a. Obj, 3ds, Collada, KMZ, m.fl.
Du får en grundig gennemgang af, hvordan du simpelt og nemt laver 3D objekter fra bunden i Photoshop, og hvordan du på kort tid kan skabe 3D effekter med et kreativt og visuelt udtryk på et helt almindeligt billede eller illustration. Derudover ser vi på, hvordan du smart og nemt kan dreje dine 3D objekter rundt, og du lærer samtidig at skabe flere forskellige udgaver af samme illustration. Samtidig lærer du at importere og genbruge 3D objekter, så du kan arbejde så effektivt som muligt.
Du lærer at arbejde med lys og lysvinkel, som er vigtig viden, når du skal arbejde med 3D, og vi får din grafik til at danne refleksioner, som vil spejle sig smukt i det omkringliggende materiale. Lys og refleksioner kan virkelig gøre en forskel på dit billede – denne funktion giver dit billede et helt nyt liv og ekstra dimensioner.
Lær at definere et perspektivnet, som du drønsmart kan tegne og placere elementer eller fritlagte billeder ud fra. Dette værktøj er helt sit eget og fantastisk til f.eks. at simulere indretninger og udsmykninger med.
Med 3D funktionerne i Photoshop kan du nemt skabe effektfulde resultater, som 3D tekst, realistiske skygger og reflekser. 3D funktionerne er velegnet til produktdesigns, arkitektoniske visualiseringer, og du kan nemt importere og manipulere med 3D figurer fra andre 3D programmer, som 3D Studio Max, Maya, Cinema4D m.fl.
Vi kigger punktligt på, hvordan du gør dine 3D filer klar til online grafik eller tryksagsproduktion, således at du sikkert kan rendere dine 3D tegninger optimalt og rationelt. Herved undgår du unødigt tunge filer.
Klik på den ønskede dato nedenunder for at booke kurset online