

På dette utrolig anvendelige grundforløb lærer du at løse de mest almindelige billedopgaver såsom at beskære, farvejustere, udklippe dele af billedet samtidig med, at du får kendskab til de vigtigste teorier omkring kvalitet, farver og brug af billedformater til både tryk og web. Photoshop er et fantastisk program, som alle kan have glæde af, uanset om du skal anvende det i dit daglige arbejde eller til dine private billeder.
Forudsætning: Alle kan deltage på dette spændende og inspirerende kursus, der har mange anvendelsesmuligheder. Ring endelig på telefon 7020 8055, hvis du har spørgsmål eller andet.
Få styr på magien i brugerfladen, tips til opsætning af paneler og indstilling af dine værktøjer, så du kommer rigtigt fra start.
Vi laver en grundig gennemgang af Photoshops uundværlige beskæringsværktøj. Lær at lave unikke beskæringer samt at beskære billeder til korrekt print- eller pixelstørrelse uden at ødelægge kvaliteten, og lær samtidig også reglerne for opløsning.
Du lærer, hvordan du nemt kan flytte et helt eller en del af et billede over i et andet billede, så du hurtigt kan lave kollager eller simpelthen manipulere og tilføje et ekstra element til dit billede.
Billeder kan være for mørke, gule, uskarpe og meget andet. Vi gennemgår et udvalg af Photoshops utallige funktioner, der effektivt kan justere kontrast, lys, farver og skarphed på dine billeder, så de bliver flottere og skarpere og giver det helt rigtige udtryk. Derudover kigger vi på, hvordan du på udvalgte områder i dit billede kan udskifte specifikke farver. Det kunne være farven på en lampe, et slips, øjnene, en bil, en læbestift eller meget andet.
Lær de basale selektionsmuligheder, som virkelig giver dig ubegrænsede muligheder og kreativitet i Photoshop. Du kan f.eks. udklippe eller farvetone udvalgte områder på dit foto. Hertil gennemgår vi desuden, hvordan du med få simple funktioner kan opnå perfekte kanter/overgange på dine udvælgelser.
Arbejd med lag og gennemsigtighed. Forstå forskellen mellem baggrundslag, justeringslag og tekstlag, og hvordan stakkeordenen ændres. Med lagpanelet på plads får du en bedre forståelse for programmet, og du får langt bedre vilkår for at kunne lege og flytte rundt med din grafik og dine billeder, præcist som du ønsker.
Vi gennemgår de mest anvendte filformater og gør dig i stand til at vide, hvornår du skal anvende de forskellige formattyper.
Klik på den ønskede dato nedenunder for at booke kurset online