Fra skitse til tryk i Illustrator: Se design processen fra A til Å

Fra skitse til tryk

Hvordan skabes et design til tryk fra bunden af i Illustrator?

I dette blogindlæg inviterer grafiker og illustrator Anton Ian Nielsen fra bureauet Fleksibel Studios os med indenfor i den arbejdsproces, som ligger til grund for udarbejdelsen af et af hans designs – skabt udelukkende i Illustrator.

Af gæsteskribent Anton Ian Nielsen, Grafiker og illustrator

Motivet nedenfor er udarbejdet udelukkende i Adobe Illustrator. Jeg lærte det på et Softworld kursus i ca. 2015 og har haft stor gavn af det lige siden.

Her vil jeg give et detaljeret indblik i arbejdsprocessen der ligger bag udarbejdelsen af et motiv i Illustrator – Fra skitse til tryk.

Nederst i blogindlægget ser du også en video af hele processen!

Knights300-Anton-Ian-Nielsen

Fra skitse til færdigt print – processen bag

Jeg startede ud med en detaljeret skitse på A4-papir. Det er vigtigt for mig, at skitsen er så detaljeret som mulig, og at jeg er tilfreds med den på forhånd.

Det sikrer forhåbenligt, at jeg bliver tilfreds med resultatet, ligeså snart jeg hopper ind i Illustrator.  

  1. Import af skitsen i Photoshop

    Jeg tager et billede af skitsen og justerer kontraster, sort/hvid og gemmer i et passende format (jpeg/png/tiff) i Adobe Photoshop.

    skitse-1

    Billede:
    Sådan ser skitsen ud når den importeres til Photoshop

  2. Skitsen på øverste lag i Illustrator

    I Illustrator siger jeg File – Place og justerer min skitse til artboardet. Logikken ville nok diktere, at skitsen skal lægge nederst af lag. Men jeg opretter et lag i Illustrator, navngiver det“skitse”. Dernæst tilføjer jeg et nyt lag, der er tiltænkt mine former.

    På mit øverste lag vælger jeg skitsen og trykker på Transparency – Multiply. 

    Det giver mig mulighed for at arbejde med mine former nedenunder min skitse, da Multiply gør alle de hvide elementer i skitsen synlige, så jeg kan se, hvad jeg arbejder med.

  3. Valg af paletten

    Dernæst udvælger jeg min palette, bestående at et par farver samt farvens værdier. Jeg plejer typisk at tegne firkanter ved siden af mit artboard med farverne, og når jeg er tilfreds, markerer jeg dem alle og vælger New Color Group i mine Swatches.

    Jeg sørger for at have valgt Global Colors, som gør, at jeg kan rette alle farver på én gang senere i processen. Smart!

  4. Udfyld former

    Værktøjet alle elsker at hade; Penneværktøjet. Med det udfylder jeg mine basale former på skitsen. Jeg sørge for, at alt er fyldt ud, inden jeg forsætter med detaljer.

  5. Stakkeorden

    Når mine former er fyldt ud, skaber jeg lag til de større elementer i kompositionen.

    Det gør jeg, fordi jeg flittigt sender elementer frem og tilbage, Object – Arrange – Send to Back (jeg har oprettet en genvej for mig selv). Hvis alt ligger i et lag, kan det tage lang, lang tid at sende ting frem og tilbage.

  6. Detaljer og effekter

    Detaljerne er det vigtigste. Og alt er detaljer! Funktionen ‘Draw Inside’ neden under værktøjerne er jeg også rigtigt glad for. Den medfører, at man kan skabe former inden i sine originale former.

    Det kan begrænse én, hvis man for eksempel vil animere sit færdige resultat i After Effects. Det kan tilmed også være mere besværligt at redigere senere hen, da man skal bruge Den Hvide Pil (A) for at markere formen, og det kan kræve, at man holder tungen lige i munden.

  7. Konvertering til CMYK

    Inden jeg sender filen til tryk sørger for at konvertere mine farver til CMYK, holde et vågent øje på gradienter og sørger for at indstille min DPI til 300.

    Således! Fra print til færdigt tryk. Hvis du vil vide mere om Adobe Illustrator og de forskellige muligheder der er, så burde du tage på et Adobe Illustrator kursus hos Softworld.

Se en timelapse video af hele processen:

Vi styrker dine grafiske, kreative og digitale kompetencer

På et kursus hos Softworld får du hands-on viden og undervisning i de mest populære grafiske og kreative programmer, emner og fagområder.

Kunstig intelligens

Udforsk tidsbesparende arbejdsgange med kunstig intelligens.

Adobe Illustrator

Lær at skabe dine egne illustrationer, logoer, ikoner og unikke grafikker.

Adobe InDesign

Lær at designe grafisk materiale og tryksager i det populære program.

WordPress

Lær at opbygge hjemmesider i det brugervenlige system.

Relaterede blogindlæg