Indholdsfortegnelser i InDesign – Sådan gør du det rigtigt fra start

indholdsfortegnelse indesign

Du er færdig med din bog på 128 sider i InDesign og mangler nu kun at oprette en indholdsfortegnelse. Det er intet problem, men det skal altså bare gøres på den rigtige måde.

I dette blogindlæg viser Sten Olsen, Adobe certificerede underviser på vores InDesign-kurser, dig, hvordan du gør.

Det nytter ikke at gøre det manuelt ved at tjekke på hvilke sider, det ønskede indhold befinder sig og så indtaste det i den indholdsfortegnelse, du selv er ved at lave i et nyt tekstfelt på side 3.

For hvad nu hvis der ændres på sideantallet, så emnerne rykkes? Så skal du starte forfra, og det føles nok tungere og mere krævende anden gang.

1. Opret tekstformater både til brødtekst, mellemrubrikker, overskrifter, mm.

Når du har oprettet tekstformater både til brødtekst, mellemrubrikker, overskrifter og andet, som er formateret i din bog, er det ligetil at få InDesign til at generere en indholdsfortegnelse for dig. Du skal blot i Layout-menuen.

Her er et eksempel, hvor der er oprettet formater til bl.a. overskrifter og mellemrubrikker:
Id-rutineret-02

Gør hverdagen nemmere i InDesign -Bliv rutineret bruger i programmet. Se det store udvalg InDesign kurser >>

2. Vælge ‘Table of Contents’ fra Layout-menuen

Fra Layout-menuen vælges Table of Contents, Indholdsfortegnelse, på dansk. Det giver dig et vindue, hvor du så vælger hvilke formater, der skal med i din indholdsfortegnelse.

Du vælger et format i boksen til højre, klikker på Add, Tilføj på dansk, og formatet flyttes over i boksen til venstre. I dette eksempel er det overskrifter og mellemrubrikker, der skal med.

Id-rutineret-03
3. Vælg formater til din indholdsfortegnelse

Nu vælges et format i boksen til venstre, og i vinduet kan du vælge, om det samme format skal anvendes i indholdsfortegnelsen, eller om du vil benytte et andet format.

Her har vi oprettet et format specielt til overskriften; TOC 1, og vi har også  oprettet et format til mellemrubrikker. Du kan bestemme, om sidetallet skal stå til højre eller til venstre for emnet, og hvordan afstanden skal være (i eksemplet her er der benyttet en højre-tabulator).

Du kan også bestemme, om der skal benyttes et tegnformat til sidetal og eventuelle prikker mellem emne og sidetal. Vi har oprettet formater til sidetal og prikker mellem emne og sidetal.

Id-rutineret-04

Når du er færdig med indstillingerne og klikker OK, genererer InDesign en indholdsfortegnelse, som du placerer på den ønskede side med den fyldte tekst-cursor.

Sådan ser vores eksempel nu ud:

Id-rutineret-05

I dette tilfælde er der som nævnt anvendt to forskellige formater til overskrifter og mellemrubrikker og bemærk, at sidetal og prikker alligevel er ens i de to formater, da vi lavede tegnformater til disse.

Hvad hvis jeg ændrer placeringen i emnerne?

Hvis der nu ændres i placeringen af emnerne i bogen, fordi de flyttes eller der ændres i sideantallet, så er det bare tilbage til Layout-menuen og her vælge at opdatere indholdsfortegnelsen. Nemt og sikkert.

Lav flere indholdsfortegnelser

Du kan generere flere forskellige indholdsfortegnelser, hvis du måske arbejder med et større magasin, hvor du ønsker at opdele indholdsfortegnelserne efter emner.

Hvis du har benyttet InDesigns smarte bogfunktion til at samle forskellige InDesign dokumenter til en samlet publikation, kan det også lade sig gøre at lave en indholdsfortegnelse, der gælder for alle dokumenter som helhed.

Vi skal da også lige huske at nævne, at indholdsfortegnelsen helt automatisk er interaktiv, hvis du opretter en interaktiv PDF eller en epub.

Vil du lære mere om formater og de muligheder, de giver dig?

På et InDesign kursus går vi i dybden med InDesigns formater og de spændende muligheder, du får ved at bruge dem, og vi gennemgår også mange andre InDesign funktioner, der gør hverdagen lettere.

Du kan se vores store udvalg af InDesign kurser med certificerede eksperter via linket nedenfor. Du kan deltage både i København og i Aarhus.

Se udvalget af InDesign kurser her >>

Vi styrker dine grafiske, kreative og digitale kompetencer

På et kursus hos Softworld får du hands-on viden og undervisning i de mest populære grafiske og kreative programmer, emner og fagområder.

Kunstig intelligens

Udforsk tidsbesparende arbejdsgange med kunstig intelligens.

Adobe Illustrator

Lær at skabe dine egne illustrationer, logoer, ikoner og unikke grafikker.

Adobe InDesign

Lær at designe grafisk materiale og tryksager i det populære program.

WordPress

Lær at opbygge hjemmesider i det brugervenlige system.

Relaterede blogindlæg