softworld.dk

Adobe Premiere Pro – nyheder og værktøjer

De nyere versioner af Adobe Premiere Pro er kommet med et par spændende nye opdateringer, der blandt andet gør det nemmere at finde lyd og musik til dine produktioner.

Her i blogindlægget får du en gennemgang af 4 af de smarteste nye funktioner og værktøjer i programmet.

 

1. Søg og find musik – direkte i Premiere Pro

Med den nye Audio Stock feature, der er en del af Essential Sounds Panelet, kan du nu søge efter musik og købe rettighederne til lyden direkte i Premiere Pro. Det sparer dig for en masse tid, hvor du skal lede efter musik i diverse online biblioteker.

Med Audio Stock har du et kæmpe online bibliotek, der er sorteret efter ”mood”, ”genre”, ”tempo” og meget mere, integreret i Premiere Pro.

2. Arbejd mere effektivt med automatisk scene-detection

Scene Edit Detection, der sætter automatiske redigeringsmarkører, hver gang den opdager et klip i en mastersekvens.

Featuren er super brugbar, hvis du sidder med færdigredigeret materiale, hvor du skal finde de steder, der er klippet – for eksempel i forbindelse med color correction eller hvis du blot skal redigere en låst mastersekvens på ny.

3. Bedre workflow med captions og undertekster

Med det helt nye Captions værktøj kan du nu hurtigt og effektivt tilføje captions og undertekster til dine videoer via det intuitive Essential Graphics panel.

4. Nem udskiftning af videomateriale og grafik

Nu er det også blevet nemmere at udskifte grafikker som logoer, tekst og video som findes i Motion Graphics skabeloner i programmet. Dermed bliver det også nemmere at inkorporere og ændre i After Effects grafikker, som du har importeret i din Premiere Pro produktion.

Se en video fra Adobe om funktionen her:

YouTube video

Lær Premiere Pro på et 3-dages kursus

Hos Softworld kan du deltage på Premiere Pro kurser med nogle af branchens bedste certificerede Adobe eksperter. 

Softworld DK

Denne kreative blog drives af Softworld, som er en Adobe Certified Training Provider og international udbyder med fokus på grafisk design og digitale medier. Vores dygtige skribenter har en bred og dybdegående teknisk og kreativ erfaring, så du er sikker på at få indholdsrige indlæg fra eksperter med fingeren på pulsen og samlet ét sted.

Hold dig opdateret på nyt fra de kreative brancher

Tilmeld dig Softworlds nyhedsbrev og få eksperternes bedste tips til grafisk design, kreativitet og digitale medier.

Seneste blogindlæg