Forside » Kursusoversigt » Grafisk Software » Adobe FrameMaker Rutineret
adobe framemaker rutineret kursus

Adobe FrameMaker Rutineret

Lær Adobe FrameMaker på rutineret niveau
Kurset strækker sig over to dage, og vi går i dybden med at opbygge større publikationer, hvor der er behov for at arbejde med rettelser/opdateringer, brugergenerede variabler, genbrug af tekster og output til forskellige formater, som Epub, pdf, html5 og apps.

Der vil blive udleveret kursusmateriale med beskrivelse af opgaverne. For at imødekomme dem, som kommer med specielle ønsker vil vi inddrage disse og forsøge at udvikle løsninger eller tilvejebringe den viden, der skal til for at løse udfordringerne.

Dine forudsætninger
Kurset henvender sig til dig, som allerede er bekendt med hvordan FrameMaker overordnet fungerer og har basal viden inden for layout og sats, som f.eks hvordan fonte og ”styles” virker. Hvis du har konkrete projekter, kan det være en god idé at tage dem med.

Hvad lærer du på kurset?

Nedenfor kan du læse mere om, hvilke emner vi gennemgår på kurset. Klik på overskrifterne for at læse mere.

Opsætning af et bogprojekt

Vi opretter et dokument fra start og tager stilling til de elementer der skal arbejdes med, når dokumentet går fra at være et enkelt dokument, til en bog med kapitler, illustrationer og tabeller.

Bogfunktionen

Hjertet i ethvert FrameMaker projekt er bogfunktionen. Den kan bruges til at håndtere et stort antal dokumenter og styre nummerering på bind-, kapitel-, section-, subsection-, side- og paragraph-niveau. Du kan opdatere lister, indholdsfortegnelser og stikordsregistre og lærer at bruge bogfunktionen aktivt.

Conditional text

Conditional text er tekst som kun er synlig hvis bestemte indstillinger er slået til. Det giver mulighed for, at man i det samme dokument – f.eks et datablad – kan beskrive varianter af produktet. F.eks. en plæneklipper, der produceres i en model med og uden bioklip. Fremfor at have to forskellige dokumenter, gør man den del af teksten, som omhandler plæneklipperen, conditional.

Textinsets by reference

FrameMaker kan håndtere dokumenter, som er importeret ind i andre dokumenter. Det kan f.eks. være genkommende advarselstekster, garantierklæringer eller partielle brugsanvisninger. Vi prøver at bygge en manual op, hvor vi udnytter, at vi kan genbruge allerede skrevne tekster.

Single source publishing

Single source publishing betyder, at man kan publicere til flere medier på én gang. Typisk ønsker man at opsætte sine dokumenter, så de kan printes eller distribueres som PDF, men fordi søgning fra nettet bliver en mere og mere almindelig måde at tilgå teknisk information, så giver det god mening at publicere sin manual som f.eks. HTML5. Alt dét kan man med FrameMaker og vi skal lære hvordan det fungerer, og hvordan man får det sat op.

Revisions workflow

Lange dokumenter vil typisk skulle opdateres og revideres – somme tider af flere forskellige forfattere. Det kan være en stor udfordring for grafikeren, men FrameMaker har en fremragende facilitet, der gør det muligt at arbejde med rettelser i PDF, som kan importeres i FrameMaker. Vi skal prøve at sætte et workflow op med en forfatter som ikke har FrameMaker, men laver rettelserne i PDF.

Praktisk information

Varighed
2 dage fra kl. 9–16

Fuld forplejning
Frugt, kaffe, the, sodavand, snacks og frokost er inkluderet alle dage.

Computer
Vi gør en computer klar til dig. Du vælger blot, om du vil arbejde på PC eller Mac, når du booker din plads.

Find Softworld
Læs mere om parkering og ankomstmuligheder til Softworld i København og Aarhus på dette link.

Kommende datoer

København 29. & 30. juni 2021
København 24. & 25. november 2021

Instruktør på kurset

smalbro

Bjørn Smalbro

Bjørn Smalbro er industriel grafisk designer og har undervist i Adobe FrameMaker siden 1995. Bjørn er Adobe TechComm Partner og sidder med i gruppen, som udvikler og betatester programmerne, som indgår i Adobe Technical Communication Suite.

 


Det siger andre deltagere om kurserne

Jeg kom på kurset med et ønske om at lære 2 funktioner men gik derfra fyldt op med mere, mere. Jeg kan absolut bruge det jeg lærte på kurset i mit daglige arbejde.

Instruktøren var rolig og tålmodig og havde god tid til at dykke ned i vores individuelle behov, hvilket var udover al forventning.

— Daniel, After Effects Rutineret

Jeg kan bestemt bruge det jeg har lært på kurset i mit daglige arbejde. Jeg havde ikke prøvet programmet før og nu kan jeg komme godt igang.

Underviseren var virkelig god til at lære fra sig og var nem at forstå og skarp til sit fag. Maden var god, lokalerne var fine og alt virkede, som det skulle. Jeg glæder mig til at komme igen

– Jesper, Illustrator Basis kursus

Det som jeg har lært på kurset kan jeg virkelig bruge i mit daglige arbejde. Det var et utrolig spændende og meget relevant kursus.

Underviseren var en super interessant formidler og gjorde dagen meget spændende og lærerig. Det var iøvrigt en rigtig fin koordination af kurset. Stor ros herfra.

— Anne Grethe, fotokursus

Skræddersyede kurser

Planlæg et specialkursus med et indhold tilpasset jeres produktion.

Sammen med en af vores kvalificerede instruktører kan I nemt planlægge varighed, datoer, lokation og en agenda, der passer jeres specifikke behov for undervisning.

Har du spørgsmål?

Vi sidder klare ved telefon og mail. Skriv eller ring til os for at få svar på dine spørgsmål:

Hvorfor bruge Softworld?

100% tilfredshedsgaranti
sikrer, at du får det fulde udbytte

6 måneders e-mail support
inkluderet efter alle kurser

Adobe- og Apple certificeret
som det eneste kursuscenter i Danmark

Mere end 20 års erfaring
indenfor undervisning og kompetenceløft

Vores samarbejdspartnere

adobe
apple
teknologisk
Grakom og Softworld
publiqare
humac
woodwing
crayon