Forside » Kursusoversigt » Microsoft Office » Office kursus for Grafikere og designere
Office for Grafikere kursus

Office kursus for Grafikere og designere

Dette hands-on kursus i Aarhus og København er for grafikere og designere, der vil have fuld kontrol over design og layoutarbejdet til Office-programmerne Word, PowerPoint og Excel.

På blot 1 dag lærer du smarte værktøjer og arbejdsprocesser, så du kan arbejde effektivt med Office programmerne, når du udfører visuelle og kreative opgaver i tråd med virksomhedens visuelle guidelines.

Microsoft har begrænsninger i forhold til Adobe programmerne, når det kommer til layout-arbejdet. Ofte resulterer det i tidskrævende arbejdsprocesser med Word-, Excel- og PowerPoint dokumenter og det resulterer i, at det visuelle udtryk i Office dokumenterne slet ikke er i stil med virksomhedens øvrige markedsførings- og kommunikationsmateriale.

På kurset lærer du at bygge skabeloner i Word, overføre grafik fra Adobe programmerne og sammensætte visuelle præsentationer i PowerPoint. Du lærer også at opsætte smarte diagrammer i Excel og eksportere dem i PDF-format, så du kan bruge dem på tværs af dine øvrige programmer.

Hvem passer kurset til?

– Grafikere, der vil have fuld kontrol over design og layout i Office-programmerne
– Designere med ansvar for virksomheder og kunders visuelle udtryk på tværs af dokumenter
– Grafikere og designere, der udarbejder skabeloner til Office-programmerne
– Medarbejdere, der udarbejder dokumenter til virksomhedens ansigt udadtil

Hvad lærer du på kurset?

Nedenfor kan du læse mere om, hvilke emner vi gennemgår på kurset. Klik på overskrifterne for at læse mere.

Brug af Tema i Microsoft Office-programmerne

I de nyere versioner af Microsoft programmerne styres de overordnede linjer vedr. farver og skrifttyper via Temaer. I forbindelse med opbygning af skabeloner er det derfor vigtigt, at temaer defineres korrekt så det sikrer et ensartet design.

Styring af grafiske elementer, skrifttyper og farveskemaer

På kurset lærer du at bruge en række tidsbesparende værktøjer for at sikre et professionelt udseende og undgå, at f.eks. tekstopstillinger ødelægges, når du indsætter illustrationer, grafer og billeder. Lær at definere egne typografier og tilpas skabeloner, så brugerne automatisk opbygger illustrationer, grafer, tabeller m.v. inden for de definerede visuelle retningslinjer.

Visuelle elementer i PowerPoint-præsentationer

Lær at arbejde effektivt med grafiske elementer og visuelt design i PowerPoint. Du bliver komfortabel med PowerPoints billedværktøjer og grafiske værktøjer, så du kan opsætte professionelle slides og lærer, hvordan grafik og diagrammer fra Excel kan integreres direkte i PowerPoint.

Diagrammer og tilpasning af layout i Excel

Du lærer, hvordan man opstiller forskellige standard diagrammer samt tilpasser layout ud fra de mange standardfunktioner, der findes i Excel, så du får præcis det layout, du ønsker. Du lærer også, hvordan et opbygget layout kan gemmes som template, så du nemt kan anvende det til efterfølgende diagrammer.

Placering af logo, margener, sidefod og sidehoved

Her er det de overordnede linjer for dokumentet, der tilrettes, således at logo placeres korrekt, samt henvendelsesadresse, sidetal m.v. Lær hvordan du arbejder med præcise placeringer af elementer i forhold til f.eks. papirkant.

Skabeloner og skrifttyper i Word

På kurset lærer du at opbygge Word skabeloner med korrekt opsætning af font, skydning m.v. korrekt fra starten. Både i forhold til din designmanual, men også så det bliver brugervenligt at anvende for andre.

Overfør grafer og diagrammer til Illustrator

Det er muligt at udarbejde grafer og diagrammer i f.eks. Illustrator, men i Excel har du langt flere muligheder. Til gengæld er det visuelle udtryk ikke altid, som du ønsker det i Excel. Derfor skal du ofte kunne kombinere Excel og Illustrator for at få et rigtig godt resultat. Vi arbejder ikke med Illustrator på kurset men viser dig, hvordan du får det importeret fra Excel til Illustrator, så du kan redigere videre i dit Adobe miljø.

Design og opsætning af forside, indholdsfortegnelse og bilag

I forbindelse med skabeloner til rapporter, referater m.v. kan det være nyttigt at skabelonen er forhåndsdefineret med layout omkring indholdsfortegnelser, bilag m.v. Du lærer, hvordan du indarbejder brugerdefinerede referencer, der enkelt opdateres i indholdet.

Praktisk information

Varighed
1 dag fra kl. 9–16

Fuld forplejning
Frugt, kaffe, the, sodavand, snacks og frokost er inkluderet alle dage.

Computer
Vi gør en computer klar til dig. Du vælger blot, om du vil arbejde på PC eller Mac, og hvilket sprog du ønsker softwaret på, når du booker din plads.

Find Softworld
Læs mere om parkering og ankomstmuligheder til Softworld i København og Aarhus på dette link.

Kommende datoer

Aarhus04. november 2020
København 20. januar 2021
Aarhus25. marts 2021
København 20. april 2021
Aarhus07. juli 2021

Instruktør på kurset

Ole-G-400

Ole Grønhøj
Microsoft Certified Instructor

Ole har arbejdet professionelt med Microsoft Office-programmerne siden 1997. Udover et højt fagligt niveau indenfor Outlook, Word, Excel, PowerPoint og OneNote, arbejder Ole også med de pædagogiske aspekter indenfor præsentationsteknik og effektivitet.


Hvorfor bruge Softworld?

100% tilfredshedsgaranti
sikrer, at du får det fulde udbytte

6 måneders e-mail support
inkluderet efter alle kurser

Adobe- og Apple certificeret
som det eneste kursuscenter i Danmark

Mere end 20 års erfaring
indenfor undervisning og kompetenceløft

Modtag vores nyhedsbrev og hent en guide til digital grafik

Hent en guide til digital grafik

I denne lyn-guide til digital grafik får du blandt andet tips til rigtige filstørrelser, en UX design checkliste, tips til gode online ressourcer samt vigtige layout guidelines.

TILMELD OG HENT LYN-GUIDEN

Har du spørgsmål?

Vi sidder klare ved telefon og mail. Skriv eller ring til os for at få svar på dine spørgsmål:

Skræddersyede kurser

Planlæg et specialkursus med et indhold tilpasset jeres produktion.

Sammen med en af vores kvalificerede instruktører kan I nemt planlægge varighed, datoer, lokation og en agenda, der passer jeres specifikke behov for undervisning.

Det siger andre deltagere om kurserne

Jeg kom på kurset med et ønske om at lære 2 funktioner men gik derfra fyldt op med mere, mere. Jeg kan absolut bruge det jeg lærte på kurset i mit daglige arbejde.

Instruktøren var rolig og tålmodig og havde god tid til at dykke ned i vores individuelle behov, hvilket var udover al forventning.

— Daniel, After Effects Rutineret

Jeg kan bestemt bruge det jeg har lært på kurset i mit daglige arbejde. Jeg havde ikke prøvet programmet før og nu kan jeg komme godt igang.

Underviseren var virkelig god til at lære fra sig og var nem at forstå og skarp til sit fag. Maden var god, lokalerne var fine og alt virkede, som det skulle. Jeg glæder mig til at komme igen

– Jesper, Illustrator Basis kursus

Det som jeg har lært på kurset kan jeg virkelig bruge i mit daglige arbejde. Det var et utrolig spændende og meget relevant kursus.

Underviseren var en super interessant formidler og gjorde dagen meget spændende og lærerig. Det var iøvrigt en rigtig fin koordination af kurset. Stor ros herfra.

— Anne Grethe, fotokursus

Vores samarbejdspartnere

adobe
apple
teknologisk
Grakom og Softworld
publiqare
humac
woodwing
crayon