På dette kursus lærer du at generere billeder ved hjælp af AI i et af de bedste værktøjer på markedet lige nu. Vælg en dato nedenfor, vi holder kurset i Storkøbenhavn og vores kurser i Jylland holdes i Aarhus.
Vi gennemgår brugerfladen i Stable Diffusion, så du bliver fortrolig med programmet og kan anvende alle de vigtigste funktioner og værktøjer.
Du lærer, hvordan du skaber de bedste prompts for at opnå lige præcis det resultat, du ønsker ved din billedgenerering.
På kurset lærer du om det grundlæggende ved trænede modeller og hvordan du anvender dem i dine kreationer. Din AI-model og dig får således det perfekte samspil, fordi den vil besidde præcis den viden, så du nemt kan generere den grafik, du drømmer om.
Vi laver en dybdegående analyse af Image to Image funktionen, så du kan udnytte denne optimalt, og vi arbejder også med Control Net teknikker, for at få bedre kontrol over resultaterne.
Seeds, Samplers, DeNoising og Inpainting er måske ikke begreber, der umiddelbart siger dig noget, men efter kurset har du forståelse for termerne, og hvordan de benyttes i dine kreationer.
På kurset lærer du også at danne helt unikke illustrationer og andre visuelle effekter. Du kan også få oprettet et sæt ikoner via AI. Du afgiver fortsat blot dine kommandoer men bruger bare andre AI algoritmer, som i stedet for fotorealistiske billeder er trænet i at skabe illustrationer helt fra bunden.
På dette kursus går vi i dybden med markedets bedste AI værktøjer til billedgenerering: Der findes en bred vifte af professionelle programmer til AI billedgenerering såsom Stable Diffusion, RunDiffusion, Leonardo.ai, Midjourney og DALL·E 2. Grundet AI’s konstante udvikling er det op til underviseren at vurdere hvilket program der er bedst egnet på kursusdagen.
Så kan du skræddersy dit eget kursus med det indhold, tempo og tidspunkt, der passer præcis til dig og din organisation.
Lær at anvende de nye og revolutionerende AI værktøjer til at skabe billeder ved hjælp af kommandoer du afgiver. På kurset introducerer vi dig til billedgenerering ved hjælp af de smarte og også avancerede teknikker, der er til rådighed i AI tjenester såsom Leonardo.ai og Stable Diffusion.
På kurset lærer du at lave billeder ved hjælp af tekstinput, og ved at benytte eksisterende modeller kan du skabe helt unikke og yderst realistiske billeder, der næsten er umulige at skelne fra ”ægte” billeder.
Vi benytter os af Cloud-baserede AI værktøjer så vi ikke skal bruge tiden på den noget komplicerede proces med at installere det forskellige software, der ellers skal anvendes, for at skabe billeder med AI teknologi.
Dette kursus henvender sig til billedbehandlere, kunstnere, designere og andre, der ønsker at udforske de mange kreative muligheder med billedgenerering.
Visse af vores åbne kurser holdes hos Teknologisk Institut i Aarhus, Taastrup eller København. Det afhænger af den lokation du bestiller kurset til. Det vil fremgå af din bekræftelse. Ved bestilling af skræddersyede kurser holdes kurset på det nærmere aftalte sted. Det angiver du, når du bestiller kurset på vores hjemmeside.
Du kan finde information om ankomstmuligheder og parkering tæt på Softworld. Vi holder til centralt i København. Se flere detaljer her.
Der er fuld forplejning under kurset fra morgen til eftermiddag. Vi sørger for god mad og drikke, så du kan nyde pauserne undervejs.
Vi sørger for at gøre en computer med relevant software klar til dig på kurset. På vores åbne kurser stiller vi en PC computer til rådighed med detnødvendige software installeret.
På vores skræddersyede kurser aftaler vi computeropsætning under planlægningen af dit kursus. Ønsker du at tage din egen computer med, skal du sørge for, at du har det nødvendige software installeret i de nyeste versioner og at din computer er gearet til programmet.
Vores instruktører er erfarne branchefolk, der til dagligt arbejder praktisk med de områder, de underviser i. Det sikrer en undervisning, der er både relevant, praksisnær og baseret på den nyeste viden og udvikling i feltet.
Vores kurser holdes som udgangspunkt fra kl. 9-16, medmindre særlige mødetider er aftalt med dig som kursist på forhånd.
Efter endt kursus tilbyder vi 6 måneders email-support, hvor du kan få svar på spørgsmål relateret til emnerne på kurset fra en af vores specialister og certificerede instruktører. For at gøre brug af supporten skal du blot sende dit spørgsmål til support@softworld.dk.