Adobe Dimension CC – 3D design for grafikere

I oktober i år lancerede Adobe en række nyheder for Creative Cloud brugere blandt andet flere opdateringer i CC udgaverne af InDesign, Photoshop og Illustrator.

Et andet nyt navn, der er dukket op i forbindelse med lanceringerne, er Adobe Dimension. Dimension har dog eksisteret i et år allerede under ’arbejdstitlen’ Project Felix.

Project Felix = Dimension CC

Project Felix, et 3D værktøj for grafiske designere, blev lanceret sidste år fra Adobe. Med Project Felix blev det muligt for grafikere at skabe realistiske kompositioner med 2D og 3D billeder med fokus på lyssætning, perspektiver og dybde.

Nu, et år senere, er Project Felix blevet til Adobe Dimension CC og derved også et fuldværdigt medlem af Creative Cloud familien.

Selve grundlaget for Adobe Dimension er at gøre det muligt for designere at skabe realistiske billeder af produktfotos, branding og emballage ved brug af 3D modeller.

Adobe-dimension-3d-figur.gif


Få adgang til færdige 3D modeller der er klar til brug

3D modellerne kan dog ikke bygges i Dimension, her skal man stadig have fat i den 3D model man skal bruge. Derefter står det en frit for at inkorporere sit design og produkt i alle tænkelige situationer og miljøer – kombineret med et andet design og lignende.

Når du har valgt en 3D model, og indsætter den i Dimension, så vil programmet automatisk analysere baggrundsbilledet, du skal bruge og derefter lægge skygger, refleksioner, kameravinkler og effekter på, så dit billede bliver så fotorealistisk som overhovedet muligt.

Dette gør det relativt nemt at placere et 3D objekt med dit design i alle tænkelige situationer uden besværlig perspektiv-arbejde og skyggelægning.

Udover de automatiske justeringer, som programmet selv er i stand til at lave, kan brugeren også foretage yderligere manuelle justeringer for at opnå et perfekt resultat.

adobe-dimension-3d-figur-2.gif


Hent endnu flere 3D modeller fra Adobe Stock

Adobe Dimension CC kommer med en række gratis 3D modeller, så du kan komme godt i gang. Derudover findes der færdige 3D skabeloner, der kan hentes fra Adobes billedbibliotek Adobe Stock.

Har du prøvet Adobe Dimension eller Project Felix endnu? I Softworld glæder vi os til at komme i gang med at prøve programmet af til 3D grafikker og modeller.

Se Adobes egen introduktion til Dimension CC her:

Vi styrker dine grafiske, kreative og digitale kompetencer

På et kursus hos Softworld får du hands-on viden og undervisning i de mest populære grafiske og kreative programmer, emner og fagområder.

Kunstig intelligens

Udforsk tidsbesparende arbejdsgange med kunstig intelligens.

Adobe Illustrator

Lær at skabe dine egne illustrationer, logoer, ikoner og unikke grafikker.

Adobe InDesign

Lær at designe grafisk materiale og tryksager i det populære program.

WordPress

Lær at opbygge hjemmesider i det brugervenlige system.

Relaterede blogindlæg