Disse 5 design trends skal du holde øje med i 2021

Igen er der nu blevet tid til, at se på, hvilke designtrends der kommer til at præge 2021. 

I dette blogindlæg har vi samlet fem af de mest prominente designtrends for det kommende år.

1. Simpel datavisualisering

Vi lever i en tid, hvor mange virksomheder arbejder med meget store datamængder. Derfor bliver det mere og mere presserende at være i stand til at simplificere selv meget komplekse datasæt for effektivt at kommunikere til kunder, interessenter, målgrupper og interne partnere.

Simpel datavisualisering har præget grafisk design i de senere år, men i 2021 vil minimalistiske visualiseringer i endnu højere grad blive en gennemgående design trend.

data-visualisering

data-visualisering-12

2. Dæmpede, men kontrastfyldte farvekombinationer

Det har længe været populært at tænke i harmonerende farveskemaer og nuancer, der matcher hinanden. Men i 2021 bliver design trenden en anden:

Farver skal stå i kontrast til hinanden, så skrift og figurer står helt tydeligt frem. Samtidig bliver 2021 året, hvor dæmpede farver vil præge grafisk design trends. Selvom farvekombinationerne bliver kontrasterende, vil det overordnede udtryk altså stadig fremstå afdæmpet og blødt.

colors-trends

3. Grafisk design inspireret af naturen

Grafisk design skal ”back to nature” i 2021. Det betyder, at designs i det nye år vil være præget af bløde jordfarver, naturmønstre, naturligt lys og teksturer, der efterligner træ, sten og andre organiske materialer. Design trenden hænger sammen med det behov, mange har haft for at tage ud i naturen under corona-nedlukninger verden over.

Nature

cover1

nature-banners-05


4. Typografisk 3D design

En anden spændende design trend, der kommer til at præge 2021, er typografisk 3D design. Også i 2020 har typografisk design været en gennemgående trend, og mange grafikere har kastet sig ud i at arbejde med skrifttyper og typografi på nye og innovative måder. I 2021 bliver denne trend taget til næste niveau i form af typografiske 3D designs, der leger med teksturer, former og farver i et 3D univers.

3d-typo


5. Klassiske geometriske figurer

I 2020 har grafisk design været præget af bløde, abstrakte figurer.

I 2021 vender vi tilbage til de klassiske geometriske former med hårde kanter og et skarpt udtryk. Det bliver særligt populært at bruge simple geometriske figurer til at skabe større, mere komplekse former.

absctract-geo-shape

shapes-6


2021 bliver et spændende år på mange fronter – også inden for den grafiske verden!

Vi styrker dine grafiske, kreative og digitale kompetencer

På et kursus hos Softworld får du hands-on viden og undervisning i de mest populære grafiske og kreative programmer, emner og fagområder.

Kunstig intelligens

Udforsk tidsbesparende arbejdsgange med kunstig intelligens.

Adobe Illustrator

Lær at skabe dine egne illustrationer, logoer, ikoner og unikke grafikker.

Adobe InDesign

Lær at designe grafisk materiale og tryksager i det populære program.

WordPress

Lær at opbygge hjemmesider i det brugervenlige system.

Relaterede blogindlæg