Holdkurser

Planlæg dit eget kursus

Start med en uforpligtende samtale

WordPress Basis – forstå og administrer din hjemmeside

Om kurset

På dette 1-dags kursus lærer du at navigere sikkert i WordPress, oprette og administrere indhold og forstå de vigtigste byggesten i et WordPress-site.

Vælg en dato nedenfor: vi holder kurset i Storkøbenhavn, og vores kurser i Jylland holdes i Aarhus.

Deltag og opnå disse kompetencer

Forstå, hvordan WordPress er opbygget

Du får overblik over, hvordan WordPress er opbygget, herunder forskellen på den side, de besøgende ser, og administrationen bag. Du lærer også de vigtigste indstillinger, du skal kende, når du arbejder med et WordPress-site.

Opret og redigér indhold

Du lærer forskellen på sider, indlæg og kategorier, og du arbejder med WordPress’ egen editor, Gutenberg, til at oprette og redigere indhold.

Arbejd med billeder og medier

Du lærer at uploade, organisere og indsætte billeder og andre medier, og at arbejde med links, så dit indhold fremstår overskueligt og professionelt.

Byg og vedligehold navigation

Du lærer at oprette og vedligeholde menuer og undermenuer, så de besøgende let kan finde rundt på din hjemmeside.

Forstå themes, plugins og page builders 

Du lærer forskellen på themes, templates og plugins, og hvordan du installerer, opdaterer og vurderer plugins. Vi ser også kort på page builders som Elementor og Divi, så du forstår, hvilken rolle de spiller i forhold til WordPress.

Undgå de mest almindelige fejl

Du lærer, hvordan brugere og roller fungerer, og hvordan du håndterer opdateringer, backup og grundlæggende sikkerhed. Du får også indblik i de mest almindelige fejl, og hvordan du undgår dem.

Målgruppe

Kurset er for dig, der skal arbejde med en WordPress-hjemmeside og gerne vil forstå mere end blot, hvor du skal klikke. Det kan for eksempel være kommunikations- og marketingmedarbejdere, selvstændige, webansvarlige eller andre, der skal opdatere indhold, oprette sider og håndtere den daglige drift. Du behøver ikke have erfaring med programmering eller webudvikling.

Format

Undervisningen kombinerer faglige gennemgange, live-demonstrationer og praktiske øvelser, så du både ser, hvordan værktøjerne fungerer, og selv får mulighed for at arbejde med dem i praksis. Der er god tid til spørgsmål undervejs, og holdene er sammensat, så der er plads til individuel sparring.

Andre har sagt om kurset

FAQ

    Mere om WordPress

    WordPress er et indholdsstyringssystem, hvor man opretter og vedligeholder en hjemmeside uden at skulle kunne programmere. Systemet består af den side, besøgende ser, og et administrationsområde, hvor sider, indlæg, billeder og menuer styres. Udseendet bestemmes af temaer, og plugins tilføjer funktioner som formularer, søgemaskineoptimering og sikkerhed. Med en editor eller en sidebygger som Elementor kan indholdet sættes sammen visuelt. Regelmæssige opdateringer, backup og tydelige brugerroller hjælper med at holde hjemmesiden sikker og stabil. I dag bruger kommunikations- og marketingmedarbejdere, selvstændige og webansvarlige WordPress til at holde deres hjemmeside opdateret og spare tid på den daglige drift.

    Andre relevante kurser

    Er du i tvivl om, hvilken løsning der passer dig eller dit team?

    Skriv til os

    kursus@softworld.dk

    Ring til os

    +45 7020 8055

    Planlæg dit eget kursus

    Følg de 3 trin i formularen nedenfor for at bestille dit kursus, så kontakter vi dig indenfor 1-3 hverdage. Ønsker du et kursus med andet end vores standard indhold, så kontakt os på mail eller telefon.

    1 Design dit kursus
    2 Bestillingsoplysning
    3 Godkend bestilling
    0,00 kr.

    Udfyld formularen - Så finder vi en dato for dit nye kursus!