På dette UX design kursus lærer du at tilrettelægge digitale brugeroplevelser baseret på teori og med praktiske øvelser.
I alle led af en designproces er det essentielt, at du kan tale dine brugeres sprog. På kurset får du styr på grundlæggende regler for godt UX design.
Vi gennemgår koncepterne UI (User Interface), UX (User Experience), UCD (User Centered Design) og ser eksempler på, hvorfor nogle apps / websider topper og andre flopper.
På kurset lærer du at arbejde med konceptet ‘overbevisende design’, hvor du med visuelle virkemidler kan påvirke brugerens adfærd, således at brugeren agerer, som du ønsker.
På kurset lærer du at inddrage en række praktiske modeller, så du kan strukturere dit design. Vi tager afsæt i blandt andet CRAP-modellen og FITTS law og vi arbejder med en case fra analyse til endelig prototype.
Når du har fundet ud af, hvad dine brugere og kunder har behov for, så kan du definere, hvad din designløsning SKAL have, MÅ have og hvad der er RART at have. Herved kan du prioritere ressourcerne, budget og indsatserne efter, hvad der giver mest mening for projektets interessenter.
På kurset får du redskaber til at udarbejde Personaer, der hjælper dig med at kommunikere til de rigtige brugere. Formålet med at arbejde med Personaer og kategorisere dem i forskellige brugergrupper er, at du herved kan sælge det samme produkt på tre forskellige måder i en og samme digital løsning.
Dette kursus i UX Design og digitale brugeroplevelser er til dig, der skal have en introduktion til UX design så du kan arbejde med resultatorienteret brugerinteraktion og overbevisende design.
Brugeroplevelsen på de digitale og sociale platforme er i fokus som aldrig før. Som brugere navigerer vi hurtigt rundt fra hjemmeside til hjemmeside når vi leder efter information, viden og nye produkter. Dette UX design kursus vil klæde dig på til at få et mere brugerorienteret blik, når du designer til digitale løsninger.
Workshop format
En stor del af kurset foregår i et workshop-lignende format hvor vi arbejder med at løse en problemstilling i mindre grupper. Dette sørger for at give dig en praktisk, virksomhedsnær og hands-on tilgang til UX design processen som den typisk foregår ude i virksomhederne.
UX kurset er desuden bygget op om teorier, forskning og akademisk anerkendt materiale, som giver dig værktøjer der sørger for, at dine fremtidige designvalg er forankret troværdigt. En stor del af kurset består netop i at klæde dig på til at kunne argumentere for dit design.
Du lærer også en række metoder og værktøjer af en digital designer og du får en masse praktiske værktøjer med hjem, som du kan bruge i dit daglige arbejde. Efter kurset kan du derfor ikke blot forklare, hvad du har designet, men hvorfor du har designet det.
Ønsker du en solid og praktisk forståelse for UX Design? Så tag blot en dag ud af din kalender og deltag på dette spændende, praktiske og kreative hands-on UX Design kursus hos Softworld.
Dette kursus er for dig, der arbejder med design, grafik og kommunikation på digitale medier og skal have en forståelse for, hvad der skaber et godt og brugervenligt design.
Kom godt fra start med visuelle hjemmesider i WordPress på 1-dags kurset WordPress Basis »
Du kan finde information om ankomstmuligheder og parkering hos Softworld i København på dette link.
Står du og mangler dit kursuscertifikat efter endt kursus? Så tøv ikke med at tage kontakt til os på +45 7020 8055 eller kursus@softworld.dk
Vi serverer croissanter og frisk frugt fra kl. 08.45 og i løbet af dagen er der pauser med læskedrikke, vand, kaffe og te. Der vil være lidt sødt til eftermiddagskaffen. Frokosten foregår på én af de nærliggende caféer i området.
Vi sørger for at gøre en computer med relevant software klar til dig på kurset. Du vælger blot, om du ønsker at arbejde på Mac eller Windows, når du bestiller din plads. Ønsker du at tage din egen computer med, skal du sørge for, at du har det nødvendige software installeret i de nyeste versioner, og at din computer er gearet til programmet.
Vores instruktører er certificerede fra Adobe. Dette kombineret med, at de alle har brancheerfaring inden for relevante områder gør, at du som kursist er sikret undervisning af højeste kvalitet.
Vores kurser holdes som udgangspunkt fra kl. 9-16, medmindre særlige mødetider er aftalt med dig som kursist på forhånd.
På vores åbne holdkurser er undervisningssproget som udgangspunkt på dansk, medmindre andet er aftalt. Ønsker du et kursus på engelsk? Læs mere om vores skræddersyede kurser her.
Efter endt kursus tilbyder vi 6 måneders email-support, hvor du kan få svar på spørgsmål relateret til emnerne på kurset fra en af vores specialister og certificerede instruktører. For at gøre brug af supporten skal du blot sende dit spørgsmål til support@softworld.dk.
Vores tilfredshedsgaranti sikrer, at du får det fulde udbytte af din deltagelse på kurset. Skulle det vise sig, at kurset ikke lever op til dine forventninger, tilbyder vi en tilfredshedsgaranti.
Det vil sige, at du kan deltage på det samme kursus igen med en anden instruktør, eller at du bliver placeret på et andet kursusniveau inden for samme program. Dette er din garanti for et fuldt udbytte hos Softworld.
Kopier koden og få 10% rabat på dit Softworld kursus.*
* Kan ikke kombineres med andre rabatkoder