[Opdateret 23. maj 2022]
Selv efter mange års eksistens er “UX” stadig et buzzword hos mange virksomheder. Men hvad er UX design helt præcist, og hvad laver en UX designer egentlig?
De fleste ved, at UX står for User Experience. Men at vide hvad det står for er ikke ensbetydende med at forstå detaljerne for, hvordan UX design fungerer eller hvad UX designeren rent faktisk laver.
Helt kort omfatter UX alle aspekter af et system, f.eks. hjemmesider, apps, produkter, tjenester o.l., som de bliver oplevet af en bruger. Virksomheder stræber efter at udvikle positive, forudsigelige og brugervenlige oplevelser med deres digitale løsninger og det er her UX kommer ind i billedet.
UX design handler om at forbedre og styrke brugernes samlede oplevelse, når de interagerer med en virksomheds produkter og løsninger på tværs af forskellige digitale kanaler.
User Experience design er den disciplin, en UX designer arbejder inden for og User Centered design er UX processen. Et andet begreb der tit bliver brugt omkring UX er ‘Design thinking’, hvilket typisk omfatter bruger-research, bruger-testing, prototyping, interaction design og wireframing.
At forstå hvad UX design er – og ikke er – er vigtigt for at kunne skabe digitale løsninger med godt UX design. Her er nogle typiske fejlopfattelser og myter omkring UX.
Myte 1: UX er det samme som UI
User interface design (UI) spiller en stor rolle i en UX designers arbejde, men UI er kun en lille del af UX design. Tænk over det på denne måde: UX design er rejsen og UI er destinationen.
UX design er en strategisk flertrins design process med det mål, at skabe et produkt, som brugerne finder intuitivt og nemt at bruge.
For at komme frem til det rigtige brugerflade-design er der en række trin i UX processen man går i gennem. Nogle eksempler er research, analyse af mål og konkurrenter, udvikling af Personaer, målgrupper og udvikling af det færdige visuelle design.
UX versus UI. Illustration af Shane Rounce
Myte 2: UX design er kun det æstetiske
Æstetik og et fedt visuelt design er ikke ensbetydende med god brugervenlighed. UX design omfatter, hvordan en færdig løsning ser ud, men lige så vigtigt: Hvordan den føles og ikke minst fungerer.
Æstetik og visuelt design er det, der sætter prikken over i’et på en brugervenlig løsning. Hvis UX kun omhandlede det visuelle ville det gå ud over brugervenligheden og derfor er det lige meget, hvor flot løsningen ser ud, hvis den ikke fungerer som tiltænkt for brugeren.
Skal du lære UX design? Se disse kurser i København & Aarhus
-
UX Design & digitale brugeroplevelser – 2-dages kursus
-
Adobe XD – UI & UX prototyper – 2-dages kursus
Myte 3: UX er en enkelt discipline
En UX designer arbejder på tværs af mange forskellige discipliner med hovedfokus på kunder og brugeres tilfredshed af slut-produktet.
UX er derfor en samlebetegnelse for mange forskellige metoder, værktøjer og discipliner som f.eks. research, user journeys, målgruppeanalyse, indholdsstrategi, design, prototyping og meget, meget mere.
User Experience model. Illustration af Corey Stern.
Myte 4: UX handler kun om brugervenlighed
Brugervenlighed er uden tvivl et vigtigt element i UX design. Men god brugervenlighed er ikke nok, hvis løsningen f.eks. mangler et godt visuelt design eller brugbar og relevant information og indhold eller ikke evner at skabe de ønskede følelser hos brugeren.
Myte 5: UX handler kun om brugeren
UX design skal også typisk kunne møde en række forretningsmæssige mål samt understøtte en virksomheds vision og strategi. Derfor består UX design også i at kunne forstå og analysere markeder og konkurrenter.
Hvis UX designeren kun fokuserer på brugeren uden at tage vigtige forretningsmål med i betragtning kan det resultere i urealistiske løsninger, der bliver urentable for virksomheden.
Download en guide til UX design
Tilmeld dig Softworlds nyhedsbrev og download samtidig guiden (Næsten) Alt du skal vide om UX design i PDF-format.Tilmeld dig og download guiden
GUIDE
Myte 6: UX design er dyrt
Man kan sagtens vælge at gå all-in med alle værktøjer og metoder involveret i en UX process, og hyre f.eks. research-eksperter og brugertestere. Men en god UX designer vil være i stand til at udvælge de nødvendige og relevante værktøjer, der giver mening for et givent projekt og budget.
UX behøver derfor ikke være en dyr affære. Med relevant research og små brugertest-hold kan en UX process sagtens implementeres uden at dræne virksomhedens budget.
Myte 7: UX design er kun et led i processen
UX design er ikke et afkrydsningsfelt. UX er noget, der bør integreres i alt en virksomhed laver og er en kontinuerlig process i alle led af en brugers interaktion med virksomhedens produkter.
En UX process involverer f.eks. optimering af brugervenlighed og andre aspekter omkring interaktion med en virksomheds produkter og/eller løsninger såsom branding, design og funktionalitet.
Kvalificerede UX designere der mestrer alle aspekter i processen står højt i kurs hos det hurtigt voksende antal virksomheder, der ser de mange muligheder, som en god UX strategi tilfører bundlinjen.
Lær UX design fra Adobe-certificerede specialister
Hos Softworld kan du deltage på UX design kurser, hvor du møder certificerede Adobe-specialister og UX designere med lang erfaring.
Dette blogindlæg er skrevet af skribent Miklos Philips, UX designer hos Toptal og oversat til dansk.