På dette Photoshop kursus kommer du godt fra start i verdens mest anvendte program inden for grafisk design og billedbehandling. Vælg en dato nedenfor, vi holder kurset i Storkøbenhavn og vores kurser i Jylland holdes i Aarhus.
Du bliver introduceret for Photoshops brugerflade, og du får tips til smart opsætning af paneler og værktøjer, så du kommer godt fra start.
Med Maske-værktøjer kan du nemt flytte dele af billeder over i et andet billede, så du hurtigt kan lave collager eller manipulere og tilføje ekstra elementer til dit foto.
Du bliver komfortabel med lag (layers) i Photoshop og lærer forskellen mellem baggrundslag, justeringslag og tekstlag. På denne måde kan du langt nemmere arbejde med grafik og billeder, som du vil.
Med Photoshops store udvalg af retoucheringsværktøjer er det relativt nemt at fjerne fejl, uønskede elementer, rynker og bumser. Opdag Content Aware Fill til automatisk at slette og erstatte uønskede elementer og få instruktørens bedste tips og tricks til bedre billedbehandling.
På kurset lærer du forskellen på filformaterne .jpg, .gif, .png og ikke mindst .psd, samt hvordan du eksporterer til de rigtige formater.
Så kan du skræddersy dit eget kursus med det indhold, tempo og tidspunkt, der passer præcis til dig og din organisation.
Med Adobe Photoshop kan du arbejde professionelt med billedbehandling til digitale og sociale medier såvel som til tryk og print.
Photoshop bliver bl.a. brugt af grafikere, designere og fotografer til produktion af alt fra bannere og annoncer, produktbilleder, retouchering af fotografier, design af grafiske elementer til hjemmesider og mockups til t-shirt design, 3D grafik og GIF-animationer.
På kun 2 kursusdage hos Softworld sørger vi for, at du bliver klædt godt på til at komme rigtig fra start.
Den erfarne underviser på kurset lærer dig alle de grundlæggende værktøjer og funktioner du har brug for, så du efter kurset kan komme flyvende fra start med produktion af grafik, produktbilleder og retouchering til professionel brug.
Efter dette Photoshop kursus vil du være komfortabel med brugerfladen og vil vide, hvordan du beskærer billeder, ændrer farver, bruger lag, masker og meget, meget mere.
Dette kursus er til dig der skal udarbejde grafik og layout til online og offline medier og vil lære, hvordan du selv kan justere og lave rettelser i grafik og billeder. Du behøver ingen erfaring i Photoshop for at deltage.
Du kan med fordel kombinere din nye Photoshop kunnen med øvrige Adobe programmer. Læs mere om vores InDesign kurser og Illustrator kurser.
Kursusmateriale og øvelsesfiler på kurset er på dansk og du får mulighed for at øve dig med cases efter kurset er slut. På kurset deltager du sammen med dine kollegaer fra de kreative brancher og I får mulighed for sparring, idéudveksling og inspiration på tværs af holdet.
Se oversigten over alle Photoshop kurser via dette link »
Visse af vores åbne kurser holdes hos Teknologisk Institut i Aarhus, Taastrup eller København. Det afhænger af den lokation du bestiller kurset til. Det vil fremgå af din bekræftelse. Ved bestilling af skræddersyede kurser holdes kurset på det nærmere aftalte sted. Det angiver du, når du bestiller kurset på vores hjemmeside.
Du kan finde information om ankomstmuligheder og parkering tæt på Softworld. Vi holder til centralt i København. Se flere detaljer her.
Der er fuld forplejning under kurset fra morgen til eftermiddag. Vi sørger for god mad og drikke, så du kan nyde pauserne undervejs.
Vi sørger for at gøre en computer med relevant software klar til dig på kurset. På vores åbne kurser stiller vi en PC computer til rådighed med detnødvendige software installeret.
På vores skræddersyede kurser aftaler vi computeropsætning under planlægningen af dit kursus. Ønsker du at tage din egen computer med, skal du sørge for, at du har det nødvendige software installeret i de nyeste versioner og at din computer er gearet til programmet.
Vores instruktører er erfarne branchefolk, der til dagligt arbejder praktisk med de områder, de underviser i. Det sikrer en undervisning, der er både relevant, praksisnær og baseret på den nyeste viden og udvikling i feltet.
Vores kurser holdes som udgangspunkt fra kl. 9-16, medmindre særlige mødetider er aftalt med dig som kursist på forhånd.
Efter endt kursus tilbyder vi 6 måneders email-support, hvor du kan få svar på spørgsmål relateret til emnerne på kurset fra en af vores specialister og certificerede instruktører. For at gøre brug af supporten skal du blot sende dit spørgsmål til support@softworld.dk.