Kom godt i gang med videoredigering på dette Premiere Pro Basis kursus
Over 3 dage bliver du guidet igennem både tekniske og teoretiske dele af redigeringsprocessen i Premiere Pro, så du selv kan komme i gang med redigering af film og video.
Adobe Premiere Pro er et af verdens mest populære programmer til videoredigering – og med god grund. Programmets brugervenlighed kombineret med nærmest ubegrænsede muligheder for dine videoer gør, at alle kan komme i gang.
På dette Premiere Pro kursus sørger vi for, at du kommer godt fra start. Du lærer at navigere i brugerfladen og bliver godt kendt med at arbejde i den vigtige tidslinje i programmet. Du får også overblikket over dine muligheder med effekter, filtre og overgange.
På kurset gennemgår vi også alt fra sortering af råmateriale til klippemanus og eksport, så du kommer rigtigt fra start og sparer tid under produktionen.
Du lærer do’s and dont’s i videoproduktionens verden og vi kigger også på, hvordan du kan tilføje lyd, musik og speak til dine produktioner.
Instruktøren på kurset er Adobe certificeret Premiere Pro-instruktør og deler ud af sine bedste tips og mange års produktionserfaring i programmet.
Efter kurset er du i stand til at redigere og eksportere produkt- og informationsvideoer efter filmkunstens essentielle principper. Tilmeld dig et Premiere Pro kursus i København og Aarhus i dag og kom godt i gang med produktion af professionelle videoer til digitale medier.
Dit udbytte:
- Du kan redigere professionelle produkt- og informationsvideoer
- Du får et godt overblik over Premiere Pros brugerflade
- Du kan arbejde professionelt med lyd og video i programmet
- Du bliver helt komfortabel med tidslinjen i programmet
Kursets målgruppe
Premiere Pro Basis kurset er for dig der skal redigere og producere video i et af branchens mest populære programmer til videoproduktion. Du behøver ingen erfaring i Premiere Pro for at deltage.
Relaterede kurser
Kender du allerede Premiere Pro?
Læs mere om det Rutinerede kursus Premiere Pro Rutineret »
Skal du blive helt fortrolig med Premiere Pro?
Se forløbet Premiere Pro – Fra begynder til Mester »
Du kan læse mere om Premiere Pro hos Adobe »