softworld.dk

WordPress kurser

Lær at bygge hjemmesider på et WordPress kursus i København og Aarhus. På Softworlds Wordpress kurser kommer du godt fra start og bliver komfortabel med brugerfladen i det populære CMS.

Find dit WordPress kursus – 2 forskellige niveauer

Skal du lære at bygge hjemmesider i et af verdens mest populære systemer?

Så er WordPress det helt rigtige valg. Find dit WordPress kursus i København og Aarhus hos Softworld og kom hurtigt og effektivt fra start.

4.5/5
Dette WordPress kursus er til dig, der skal godt fra start i et af verdens mest populære CMS til hjemmesider.
4.4/5
Bliv endnu mere fortrolig med brugerfladen og arbejd med smarte plugins på dette 1-dags WordPress kursus.

Om Softworlds WordPress kurser

Hos Softworld kan du lære WordPress på begynder og øvet niveau.

På et WordPress Basis kursus sørger en erfaren underviser for, at du bliver godt kendt med brugerfladen og strukturen i WordPress.

På et WordPress Rutineret kursus tager vi skridtet videre og du lærer, hvordan du får endnu større kontrol over dit design og layout i WordPress.

Få overblikket over WordPress – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvad er WordPress?
  2. Hvad er Temaer og Plugins?
  3. Hvad kan du bruge WordPress til?
  4. Hvem kan bruge WordPress?
  5. Hvad koster WordPress?
  6. Hvad er forskellen på WordPress.com og WordPress.org?
  7. Hvad er en responsive hjemmeside?
  8. Sådan vælger du det rigtige WordPress kursus

Hvad er WordPress?

WordPress kurser

Mange har hørt om WordPress – men hvad er det egentlig for en størrelse? Det gør vi dig klogere på her.

WordPress er et af verdens mest populære Content Management System (CMS), eller indholdsstyresystem på dansk. Det betyder, at du med WordPress nemt kan oprette, organisere og administrere forskelligt indhold som en hel hjemmeside, landingssider, blogindlæg, billeder, videoer og meget mere.

WordPress startede med at være en populær platform for bloggere, eftersom systemet nemt gør det muligt at oprette artikler og blogindlæg, og publicere det direkte på nettet.

Sidenhen har WordPress udviklet sig til at blive en avanceret platform for hjemmesider til både små og store virksomheder, organisationer, freelancere og andre, der skal være tilstede på online medier.

Brugervenligheden i WordPress er en af de store grunde til, at systemet er blevet så populært.

WordPress er gratis og open source, hvilket betyder, at du frit kan installere platformen og begynde at bruge systemet. Det kræver dog, at du har et domæne (f.eks. ditnavn.dk) og en webhost løsning, hvor din WordPress-hjemmesides filer kan ligge. Dette kan du nemt købe hos udbydere som f.eks. Azehosting, Simply.com, Kinsta.com og mange flere.

Hvad er Plugins og Temaer?

WordPress er særligt smart på grund af systemets brug af temaer og tilføjelser (Themes og Plugins på engelsk). Det betyder, at du enten vælger et færdigt tema fra en udvikler eller koder et tema selv. Dette tema vil så udgøre selve rammen til din hjemmeside og her kan du styre farver, fonte og layout.

Der findes både gratis og betalte temaer, du kan benytte, så din hjemmeside får det helt rette look uden, at du selv skal kode det fra bunden. På sider som Themeforest og Envato Elements kan du vælge mellem tusindvis af temaer med udseende og funktionalitet, der passer dit hjemmesideprojekt.

Plugins er WordPress’ store force. Har du brug for en kalenderfunktion, der viser, hvilke dage du er tilgængelig for dine kunder? Skal du have et stort billedebibliotek på din side, hvor brugerne kan søge efter specifikke emner?

Måske skal du have et medlemsuniversers, hvor dine brugere kan logge ind? Du kan finde både gratis og betalte plugins til alle tænkelige brugsområder.

Skal du have en webshop integreret på din WordPress-hjemmeside, så har du brug for et plugin, der lader dig opsætte produkter, ordrestyring, email-kvitteringer og betalinger. Her findes der også en række plugins, der gør det nemt at opsætte en webshop på få timer.

Brugerfladen i WordPress er meget intuitiv og nem at navigere i. Med få klik kan du installere færdige temaer med det design, du gerne vil have og du kan tilføje Plugins, der har særlig funktionalitet, som du gerne vil integrere på din hjemmeside.

Hvad kan du bruge WordPress til?

WordPress er særligt udviklet og optimeret til blogs, hjemmesider og nyhedsartikler. Via et af de indebyggede temaer kan du for eksempel have en blog liggende online på under én time – selv for nybegyndere er systemet enormt brugervenligt.

Men WordPress bruges også i høj grad til større websites, landingssider og andre digitale løsninger. Den utrolige brugervenlighed gør, at en hjemmeside bygget i WordPress nemt kan administreres af medarbejdere uden teknisk baggrund – man er derfor ikke afhængig af web-udviklere og -designere.

Du kan opsætte og udvikle alle typer hjemmesider i WordPress. Alt fra online porteføljer for fotografer og en virksomhedsside for en tandlæge til professionelle webshops og medlemssider for store virksomheder og organisationer.

Det kan du lave i WordPress:

  • Opsætte hjemmesider til alle mulige formål
  • Opsætte en blog
  • Designe en webshop og sælge varer online
  • Installere gratis og betalte plugins med udvidet funktionalitet
  • Integrere andre systemer med din hjemmeside, f.eks. kalender og chat
  • Nemt opsætte SEO-venlige sider, der bliver opdaget af Google
  • Bruge Page Builders, der hjælper dig med at designe din hjemmeside
  • Tilføje udvidet funktionalitet og design ved hjælp af CSS og HTML

Hvad koster WordPress?

WordPress er bygget på det, der hedder Open Source, hvilket betyder, at det ikke koster noget for dig som bruger at installere systemet.

Alle som vil kan udvikle Temaer og Plugins, der er kompatible med WordPress. Du kan f.eks. finde en række gratis plugins og temaer på nettet. Ønsker du udvidet funktionalitet og designs, så kan et betalt tema være den bedste løsning.

Du skal dog typisk betale for et domæne til din hjemmeside samt et sted, hvor din hjemmesides filer skal opbevares. Dette kaldes en webhost eller et webhotel, og der findes udbydere i mange forskellige prisklasser alt afhængig af, hvor mange brugere din hjemmeside vil have pr. måned, og hvor meget plads du har brug for.

Hvem kan bruge WordPress?

WordPress’ store popularitet og nemme brugerflade gør, at systemet kan bruges af absolut alle. Er du nybegynder i WordPress, kan du ved hjælp af temaer få en simpel hjemmeside online.

En af de største fordele ved at få bygget din hjemmeside i WordPress er, at du selv kan gå ind og tilføje, rette, slette og ændre i indhold på siden. Dette kan være en stor fordel for virksomheder, der gerne vil have muligheden for hurtigt at kunne publicere indhold og lave ændringer uden, at skulle forbi en webudvikler.

Efterhånden som du bliver mere komfortabel i systemet, kan du selv tilføje udvidet funktionalitet og lave rettelser til design og layout. Har du en smule kendskab til HTML og CSS, opnår du en endnu større kreativ frihed på din hjemmeside.

WordPress kan med andre ord bruges af både nybegyndere uden teknisk erfaring samt mere erfarne brugere, der vil udnytte WordPress’ store fleksibilitet med tilpassede løsninger.

Hvad er forskellen på WordPress.com og WordPress.org?

Hvad skal man bruge for at komme i gang med WordPress?

Der findes to forskellige versioner af WordPress og de har hver især sine styrker og svagheder. Hvilken version af WordPress er den rette for dig? Her tager vi dig igennem de mest væsentlige forskelle.

Den måske største forskel på WordPress.com og WordPress.org er, at du med WordPress.com ikke behøver at købe ekstern hosting til dine hjemmesidefiler. Her bruger du nemlig WordPress’ egne servere, og skal kun koncentrere dig om at bygge din hjemmeside. Den største ulempe er, at du med .com versionen ikke har fuldt så meget frihed i design og funktionalitet.

Med WordPress.com opretter du blot en bruger og kan gå i gang med at skrive indhold til en blog eller en simpel hjemmeside med det samme. Men skal du have mere avancerede muligheder skal du typisk betale for udvidet funktionalitet.

WordPress.org er den “fulde version” af WordPress. Her downloader du en installationspakke med alle grundfilerne, og skal selv sørge for opsætningen på en webhost. I dag findes der dog en række såkaldte 1-click-installere, der gør det hele for dig med kun 1 klik.

Med .org versionen får du derfor alle muligheder og kan selv styre temaer, plugins og funktionalitet. Du får med andre ord fuld frihed, når du skal bygge din hjemmeside.

Hvad er en responsive hjemmeside?

En responsive hjemmeside er en betegnelse for, at hjemmesiden ser godt ud samt fungerer optimalt på alle skærme. I dag bør alle hjemmesider være brugervenlige på tværs af platforme og kunne tilgås både fra en computer, en tablet og en smartphone.

Designer du en hjemmeside med WordPress, så får du næsten garanteret også en responsive hjemmeside. De fleste moderne temaer og layouts du kan få i både gratis og betalte versioner, er alle optimeret mod flere skærme og enheder.

Find det rigtige WordPress-kursus for dig

Vil du komme godt fra start med WordPress? På vores WordPress-kurser bliver du undervist af en ekspert med lang erfaring inden for webdesign og WordPress.

Et kursus i WordPress Basis er til dig, der er helt nybegynder og vil komme godt, hurtigt og effektivt fra start. Du behøver ingen forudsætninger for at deltage på WordPress Basis.

På et kursus i WordPress Rutineret lærer du alle de vigtigste værktøjer til at komme videre på mere avanceret niveau.

Kommende WordPress kursus i København og Aarhus:

LokationDato
Aarhus03. juli 2023
København 21. august 2023
Aarhus30. oktober 2023
København 08. november 2023
Google anmeldelser
Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få eksperternes bedste tips & tricks om grafisk design og digitale medier.