På dette Adobe Animate kursus lærer du at producere levende web-bannere, som kan eksporteres som HTML kode til brug på digitale platforme.
På dette Animate kursus lærer du de essentielle værktøjer og funktioner i programmet, så du bliver i stand til at skabe små animationer, der gør dine bannere mere levende.
Med Adobe Animate kan du opbygge simple frame-by-frame 2D animationer og bevægelig grafik. Når du skal designe animerede og klikbare web-bannere og interaktivt materiale til virksomhedens hjemmeside og andre digitale platforme, så er Adobe Animate det helt rigtige værktøj.
Over kursets 2 dage lærer du at klargøre og implementere din produktion og du får masser af teori til opbygning af animerede produktioner, så du kan skabe HTML-5 animationer, web-bannere eller andet indhold til digitale udgivelser.
Instruktøren på kurset guider dig i, hvordan du indsætter Click Tags på dine animationer og du får masser af tips og tricks til, hvordan du tager eksisterende grafik fra Illustrator og Photoshop over i Animate CC.
Efter kurset er du i stand til at oprette HTML-baserede web-bannere, animerede GIF’er og små animationer til web og mobil – med kun en lille mængde kode, som du selvfølgelig også lærer på kurset.
Kurset er til dig der er grafiker og skal producere interaktive web-bannere til forskellige formål. Du behøver ingen erfaring i Animate for at deltage på kurset.
Kender du allerede Adobe Animate, men vil lære mere avanceret kode og funktionalitet? Se kurset Animate Rutineret »
På kurset bliver du guidet igennem de vigtigste menuer, paneler, værktøjer og funktioner i Animate, så du kan bygge animationer til online medier. Vi lægger ud med et fokus på de 10-15% af programmet, du skal kende for at komme i gang.
På kurset ser vi nærmere på de essentielle designværktøjer i Animate og deres mange anvendelsesmuligheder. Du lærer bl.a. at styre indstillingerne for din grafik med de mange værdifulde muligheder, der findes i Properties-panelet.
Du får masser af tips og tricks til, hvordan du tager eksisterende grafik fra Illustrator og Photoshop, nemt får dem over i Animate og gjort klar til online medier. På den måde bygger vi bro mellem dine nuværende kompetencer og udvikler dem, så du kan levere online bannere hurtigt og effektivt.
Med Animates unikke animationsværktøjer lærer du at udvikle små animationer, der gør dine bannere mere levende. Vi gennemgår mange af programmets indbyggede funktioner og muligheder for justering, der er afgørende for, om dine animationer virker naturlige. Her kigger vi på overgange samt tidsstyring af animationer.
Lær at gemme din produktion i det rette format, så den fylder så lidt som muligt samt implementering af produktionen på platforme som f.eks. WordPress. På kurset får du en introduktion til, hvordan dine bannere gøres klar til Adform, Adtech, og Googles DoubleClick / DV360.
Du kan finde information om ankomstmuligheder og parkering hos Softworld i København og Aarhus på dette link.
Står du og mangler dit kursuscertifikat efter endt kursus? Så tøv ikke med at tage kontakt til os på +45 7020 8055 eller kursus@softworld.dk
Vi sørger for at gøre en computer med relevant software klar til dig på kurset. Du vælger blot, om du ønsker at arbejde på Mac eller Windows, når du bestiller din plads. Ønsker du at tage din egen computer med, skal du sørge for, at du har det nødvendige software installeret i de nyeste versioner, og at din computer er gearet til programmet.
Vores kurser holdes som udgangspunkt fra kl. 9-16, medmindre særlige mødetider er aftalt med dig som kursist på forhånd.
På vores åbne holdkurser er undervisningssproget som udgangspunkt på dansk, medmindre andet er aftalt. Ønsker du et kursus på engelsk? Læs mere om vores skræddersyede kurser her.